Teatret præsenterer forestillingen med, at ”[d]en danske mand har siden 1950-erne levet en omtumlet tilværelse”, og der hermed ”tegnes et portræt af den danske mand gennem de sidste 70 år – og Cafe Liva præsenterer endnu et dansker-portræt af både fortid og nutid.” Det sidstnævnte er utvivlsomt korrekt, men historierne er egentlig ikke kun begrænset til et portræt af den danske mand – de skildrer også mennesket – både som sig selv, men også som en del af ét folk – som helhed.