I Brøndegaards ”Folk og Flora” kan man læse, at unge rodskud af gederams kan koges og spises som asparges, unge blade som suppeurt, eller koges som kål og spinat, rødderne bages til brød, at planten fremmer kvægets mælkeydelse, de tørrede blade giver udmærket the, at frøfnuggene kan spindes til lysevæger, strømpegarn og huer, og blandet med hareuld kan anvendes til filthatte, og at bladene læger sår og frøene kan presses til olie.