I de år hvor jeg var begyndt at læse tungt og alvorligt, skattede jeg forfatterskoleantologierne som en slags fyrtårne for den nye, danske litteratur – de lidt ældre eksemplarer, som jeg fandt på min mors bogreol, udgivet i samarbejde med Dansklærerforeningen med forsideillustrationer, der på sin egen EDBagtige måde mindede om sædebetrækket i offentlige transportmidler – og senere dem jeg selv opdrev fra Basilisks hjemmeside, som var elegante, hvad man nu ikke kunne sige om de første.