Der er pænt nasty og uhyggeligt i tyske Mimi Barks’ visuelle og lydlige univers, hvor trap-trommer, horror-æstetik, som ikke ligger milevidt fra 00’ernes witch house-bølge, og spooky keys blandes med dyb, men agil 808-bas og Mimi Barks’ metalliske og konfrontatoriske skrigeflow.