Dette blev eksekveret igennem et skarpt og varieret samspil, der byggede sig op igennem den intenst udviklende komposition, og afslutningsvis lod frontkvinde Astrid Samuelsen, guitaren falde til jorden, og skabte støjende symfonier, imens guitarist Martin Emil Daa Funder bankede et betagende lydbillede afsted fra forstærkeren.