Bogen beskrives ikke, før den vurderes, ja, der decideret lyves om, hvad der står og ikke står i den, for eksempel når Lone Nikolajsen helt undlader at nævne den mailtråd, jeg bruger til at underbygge min analyse af forfatterskolesagen, bogens forsøg på en udfoldet og seriøs kritik af MeToo-bevægelsen reduceres til, at jeg bare skriver det, jeg skriver, fordi jeg er venner med Horace Engdahl (fra Det Svenske Akademi) og jeg fremstilles som halvvejs skør.