“When You Are Away” og “We’re so Beautiful” starter begge med catchy, smukke guitarriffs, der får en til at sidde på kanten af stolen i spænding over, hvordan numrene kommer til at folde sig ud i melankoli og ekstase lige om lidt – det er bare, som om den der støjende forløsning aldrig rigtig helt når i mål, når hele instrumentationen mødes.