Det sværeste var faktisk at videreformidle hans idéer, der på papiret lød komplet syrede og svære at sælge ind til stakeholders.”
“Så hopper en wrestler ind i billedet, og ved siden af står dommeren og griller pølser…”
Ifølge ham krævede det fra Veos side tillid til, at absurditeten kunne balanceres med noget genkendeligt og ægte.