Kort efter var vi inde på scenen, jeg stillede mig bagerst, de første spæde toner hørtes fra orkesteret, først meget afdæmpet, senere med stor voldsomhed – koret satte ind på tegn fra Wøldike, den berømte dirigent, og efter få øjeblikke havde musikken med sine toners vingefang løftet mig op i skaberens umådelige rige – jeg sang af hjertets lyst.