Mine rejsefæller og jeg havde i bussen diskuteret, hvorvidt værkets undertitel ”Airport suite no.1” på nogen måde relaterede sig til Brian Enos klassiske ambient værk music for airports , og selvom Night is also a sun ikke klangligt havde det store slægtskab med Enos båndloops, synth og klaverklange, var der alligevel en vis tidslig retningsløshed, der kalder på en rumlig og meditativ oplevelse, hvor lytteren må give sig hen til musikken i reduceret lytning.